2900 Ass Attack!

The Studio, Annasvej 2, 2900 Hellerup

The Studio

Igår var jeg forbi The Studio, som ligger i Hellerup. Et helt nyt sted, ejet af Camilla Malmberg og Gitte Høj. To ekstremt dygtige og kompetente mennesker indenfor træning, løb og kostvejledning.

Skulle træne i 2 timer – først 1 times TRX træning og derefter 1 times Barre træning.
Og lyver ikke – ca. 1300 kcal blev forbrændt (og tændte endda lidt for sent for mit pulsur)

Jeg må så nok indrømme at jeg følte mig alt andet end elegant, da jeg skulle ud af sengen i morges. Der var ikke én muskel i min krop som ikke var øm – og er spændt på at mærke, om det overhovedet er bedre imorgen (jeg tvivler). Men for fanden, hvor jeg elsker at mærke, når træningen har været effektiv – og det må den siges at have været her!!

Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg træner i The Studio!!
Når Camilla siger “Ass attack in the making.” – Så mener hun det satme! Og man kan ligeså godt forberede sig på ømme stænger og balder dagen efter.

17627_10205522332593307_3345290035017202779_n

TRX er en unik form for funktionel træning. Man bruger sin egen kropsvægt, og på den måde udfordrer man sin styrke, udholdenhed, mobilitet og balance. Man aktiverer hele kroppen, når man træner og man får godt fat i hver eneste muskel.

Ida5Ida4IMG_8571

Barre træning er  kendt fra balletten. I en kombination med yoga og pilates bliver barre træning super effektiv styrketræning for hele kroppen. Med barre træning kan man tone sine musker, forandre kropsform og holdning. Træningen giver lange, slanke muskler. Man får styrket muskulaturen – inkl. de mindre muskler som man ofte glemmer i andre former for styrketræning. Man får en bedre kropsholdning og øget smidighed.

barre træning

Billedet er fra en Copenhagen White Cats træning, hvor Camilla Malmberg underviste os i barre træning.

Udover TRX og Barre træning, så kan man også blive en bedre og stærkere løber. Gitte Høj som er en vanvittig dygtig kostvejleder er nemlig også en rigtig dygtig løbecoach.

Personligt har jeg sammen med resten af Copenhagen White Cats været så heldig at have løbet en del med Gitte – og jeg lyver ikke, når jeg siger er det er de hårdeste løbeture jeg har været på!! Men til gengæld er får man SÅ meget ud af dem.
Gitte fokuserer rigtig meget på at man får en korrekt løbeteknik, og pludselig en dag, da jeg selv var ude at løbe slog jeg rekord i hastighed uden at jeg overhovedet var klar over det – og jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var pga. min teknik var blevet meget bedre, end da jeg bare selv løbetrænede. Så hvis man går med en drøm om at blive en bedre løber eller i det hele taget bare at komme igang med at løbe – så er det bestemt ikke spildt at kontakte Gitte!

The Studio vil henover de næste par måneder afholde en masse træningsevents – og jeg kan kun varmt anbefale jer at tjekke stedet ud. Det er sjældent at man får lov at træne med så dygtige mennesker, og man tager rigtig meget med sig, som man kan bruge i sin egen træning og livsstil.

Læs mere på The Studio Hellerups hjemmeside eller deres Facebook side
Her kan du læse, hvordan du tilmelder dig hold, events, priser, holdplan m.m.

Camilla Malmbergs instagram: @CamillaMalmberg / Camilla Facebook side
Gitte Højs instagram: @GitteHoej.Nutrition / Gitte blog: www.GitteHoej.dk

 

Let røven!

386e61d3c7e08f0f6b0316671c020279

Jeg er møghamrende træt – og ved at gå ud af mit gode skind! Og ved I hvad?
Det er fuldkommen min egen skyld. Jeg har virkelig været inde i en lorteperiode mht. træning og koste – og derimod været monster presset og stresset. Det har resulteret i den ene dårlige undskyldning for den anden for ikke at træne og leve sundt.

Men nu er jeg træt af mig selv – og træt af de dårlige undskyldninger, jeg hele tiden finder på. Jeg bliver nødt til at tage mig bedre af mig selv – og, hvis der er én ting, jeg med garanti ved, gør mig glad…………… Så er der helt klart at træne og leve sundt!

Mit mål er at jeg skal tilbage i topform – og med det, så mene jeg at have en sund og stærk krop. Jeg vil have en hverdag, hvor jeg har overskud og energi tilbage, når klokken har passeret 16.30 – og jeg vil gerne have lyst til at træne og leve sundt igen! Og tror kun der er én måde at gøre det på – det er at lette røven fra sofaen og tage mig sammen. Så det er dét jeg vil gøre.

Følg bloggen – for at følge kampen tilbage til et liv med overskud!
For det trænger jeg godt nok til.

Billederne nedenunder er fra da jeg var i mit livs bedste form – kunne løbe 15 km uden problemer, og følte jeg havde en sund og stærk krop! (beklager ansigtsudtrykket – mindre sexet, men that’s what you get while working out!)

IMG_6180

IMG_6179IMG_6173IMG_6177

Mål 2015

Ida20

Ida3

Først og fremmest så håber jeg, at I alle har haft en fantastisk jul, og at I kom godt ind i det nye år. Mit år 2014 har været et travlt år, hvor der er sket mange store ting. Både gode og dårlige ting; Det har været et år, hvor jeg har lært mig selv bedre at kende på godt og ondt, og jeg er blevet bedre til at mærke efter og vide, hvornår jeg skal sige stop og nej tak.

Her er (nogle af) mine nytårsforsæt for 2015

1. Jeg skal være god ved mig selv – og min krop.

Jeg er min egen værste fjende, når det handler om at være kritisk. Jeg kan være rigtig hård ved mig selv, og jeg er meget selvkritisk, når det omhandler mit liv og min krop. Er slem til at synes: ‘at det aldrig er godt nok.’ Jeg skal blive bedre til at acceptere, at man ikke altid kan nå det hele – og lære at prioritere bedre. Hellere vælge noget fra og så gøre det ordenligt – end at gøre alting halvt!

2. Jeg skal for alvor i gang med marathon træningen.

Jeg har meldt mig til Copenhagen Marathon 2015 søndag d. 24. maj. Har knapt 5 måneder til at komme i mit livs løbeform, og jeg har intentioner om at gennemføre!

3. Jeg skal styrketræne mere.

Jeg elsker at styrketræne. Jeg har altid været en lille splejs med kyllinge arme og ben. Derfor er jeg de sidste par år begyndt at få øjnene op for styrketræning. Jeg har ingen intentioner om at blive ‘stor’ – men vil gerne have en stærk krop, og det opnår jeg ikke ved kun at løbe og danse. Jeg har blandt andet en lille drøm om at squatte med 60 kg inden sommerferien 😉

4. Jeg skal bruge min tid fornuftigt – og undgå at blive stresset.

Jeg har fået mig et nyt studiejob, som jeg starter på her i januar efter min ene eksamen. Det foregår på Rigshospitalet i deres kommunikationsafdeling, hvor jeg skal sidde og rode med hjemmeside, intranet og div. kommunikationsopgaver. Jeg har siden jeg startede på mit studie (Kommunikation og IT, Københavns Universitet) godt kunne tænke mig et studierelevant arbejde, og nu har jeg været så heldig at få ét. Det har desværre betydet at jeg har måtte indse, at der var for få timer i døgnet til at være fuldtidsstuderende og havde tre jobs. Derfor har jeg valgt at stoppe med at undervise i Fitness World, hvor jeg ellers har haft 3 hold om ugen. Det var et svært valg – men jeg kan mærke, at det var det rette at gøre på nuværende tidspunkt i mit liv.

5. Jeg skal have bloggen op at køre for alvor!

Jeg er ambitiøs omkring bloggen, derfor skal år 2015 også været året, hvor jeg bruger tid og energi på at få den op at køre. Og det ser jeg MEGA meget frem til 🙂 Jeg har valgt at begynde at blogge udelukkende fordi jeg synes det er sjovt, og fordi jeg gerne vil kunne hjælpe andre til at finde deres sunde livsstil, ved at give et indblik i, hvordan jeg stræber efter og finder frem til min.

6. Jeg skal bruge mere tid på min kæreste, venner/veninder og familie.

Jeg skal blive bedre til ikke at have for travlt hele tiden – og det inkluderer at jeg skal bruge mere tid på mine relationer. Jeg tror at det sociale spiller en kæmpe rolle, når det handler om at have det godt mentalt! Det er vigtigt at have mennesker i sit liv, som bakker én op. Mennesker, som får det bedste frem i sig, og personer som man altid kan regne med.

7. Jeg skal blive klogere på mig selv – og komme i balance.

Jeg skal prøve grænser af i år 2015 og lære mig selv bedre at kende. Jeg skal endnu mere ud af min comfortzone og jeg skal finde balance både fysisk og psykisk ift. min sundhed. Jeg skal udfordre mig selv. Prøve nye ting af – og hold nu kæft, hvor jeg glæder mig!

Godt Nytår allesammen!!!
2015 – BRING IT 

Julefælde nr. 1

Åh, den kære juletid.

Julekaos, julemad, julemusik, julefrokoster, juleaften, julegaver, julestress og jul alle vegne. Der er ikke så meget at sige til, at december måned tit ender med at blive en måned præget af stress og dårlig samvittighed. Vær’ opmærksom på nogle af julens største fælder, og undgå at falde i dem.

Fælde nummer 1:
ALT for meget mad!

EatingDet sker der (ofte)“Det er jo kun jul én gang om året.”
Lidt julehygge skader jo ikke…. (lidt bliver bare ofte til meget) Den ene julefrokost efter den anden – og man kommer let til at spise ALT for meget i julen.

Undgå fælden: Følg de samme madprincipper som resten af året! Når man er til julearrangementer, så gå efter den sunde julemad, og spar (og nyd lidt) af den fede og måske til tider ekstra lækre julemad. Lad vær’ med at forbyd jer selv nogle af retterne. Det vil bare psyke jer endnu mere.  Nyd det i begrænsede mængder.

Drik massere af vand, og spis dine måltider langsomt. Det tager hjernen ca. 20 minutter, før vi kan mærke om vi er mætte eller ej. Derfor har man en tendens til at spise mere, hvis man spiser for hurtigt – og så risikerer vi netop at komme til at spise for meget.

Lad vær’ med at droppe træningen i juletiden.
December er stresset nok i forvejen – sørg for at stresse af. Tag tid til dig selv og kom af med dine julefrustrationer i træningscenteret. Tag en sjov og anderledes holdtime, løb en tur udenfor – eller straf nogle vægte! Jeg garanterer for at du vil have det SÅ meget bedre efter en god træning – og du vil kunne overskue mere, end hvis du lader vær’ med at træne.

 

Jul = Stress!

julestress-e1323859486394

Er du også stresset i December måned? 1000 arrangementer, julefrokoster & 1 mio julegaver (som ikke er købt endnu)

Jeg underviser i Fitness World, og har gjort det i et par år. Det er min oplevelse at generelt i december måned, falder antallet af deltagere på holdene markant (så rammer vi januar – og det er en helt anden sag) Men folk har så travlt, at det virker som om at de glemmer at være gode ved dem selv – og det er super ærgerligt.

Sørg for at nyde december måned, og være tilstede i nuet. Derudover, så for guds skyld…. TAG TID TIL DIG SELV!!! Det er virkelig vigtigt at prioritere sig selv. Gør noget godt, og kom væk fra al julestressen bare lidt tid hver dag. Sæt tid af til at nå forbi træningscenteret, løb eller gå en tur (dejligt afstressende) – eller forkæl dig ved at tage et langt karbad, hyg dig med familien eller vennerne.

God december allesammen !