Skærmbillede 2014-06-04 kl. 21.59.09Yay! Endelig har jeg taget mig sammen, og har fået lavet mig en blog. Dette har været en lille drøm og idé, som jeg har gået med (alt for) længe. Hele formålet med bloggen er at kunne inspirere og motivere andre til at finde deres sunde livsstil, ved at blogge om, hvordan jeg har og er ved at finde min “bedste” måde at leve på.

Når jeg skriver bedste måde at leve på, så er det fordi jeg i allerhøjeste grad tror på at en sund livsstil er individuel. Jeg tror ikke nødvendigvis på at en sund livsstil udelukkende består af en sund kost og hård træning. For at blive glad og lykkelig, tror jeg der er MANGE flere faktorer, der spiller ind. Jeg er selv godt på vej til at finde min bedste måde at leve på – og min sunde livsstil.

Den indebærer et aktivt liv, hvor motion og kost spiller en kæmpe rolle i hverdagen og en masse dejlige mennesker, som jeg er så heldig at være omringet af. Denne blog giver et indblik i, hvordan jeg har det godt – og hvorfor.. Og så håber jeg, at den kan være en inspiration for andre.

Skærmbillede 2014-06-04 kl. 21.28.42